Mit navn er Flemming Jantzen
Jeg har været leder af flere sociale institutioner og jeg har specialiseret mig inden for økonomisk ledelse. Der ud over har jeg været viceborgmester i en mellemstor kommune. Derfor er jeg i stand til at forstå ledelse af socialt arbejde fra mange vinkler: Det socialtfaglige (der altid må komme først), den økonomiske styrring og det politiske landskab.
Jeg har i over 20 år arbejdet med socialt udsatte som forstander på hjemløsetilbud, og har deltaget i landsdækkende faglige netværk. Jeg har siddet i Ankestyrelsen i ca 3 år, og har deltaget i flere følgegrupper under Socialministeriet. Mit arbejde har i høj grad handlet om at udvikle de sociale tilbud, og arbejde med kvalitet og værdier i alle led, både de faglige ressourcer og de økonomiske rammer.
Jeg har to gange stået i spidsen for en succesfuld proces med at opsige en kommunal driftsoverenskomst og overgå til at være et privat, takstfinansieret tilbud. Jeg har arbejdet med turnarounds i flere organisationer, hvilket er en lang og meget kompleks proces.
Hvervet som folkevalgt i byrådet, samt formand for teknik- og miljøudvalget har givet mig en stor indsigt i den kommunale administration og en stor forståelse af, hvordan det politiske niveau arbejder. Jeg har således både erfaring med at arbejde som del af en kommune, og at være leverandør til en kommune.
Oprindeligt er jeg uddannet som driftsleder og har haft min egen virksomhed i 12 år. Jeg har efterfølgende taget Diplom i ledelse fra Syddansk Universitet, og en mastergrad i Socialt entreprenørskab fra RUC. Senest har jeg uddannet mig til coach og mentor på KP.